Informationsmødet er gratis, og deltagere får tilbud om earlybird-pris på træningen.
Formålet med træningen er at give erfaring, viden og selvtillid til at arbejde kreativt og procesorienteret med drømme indenfor forskellige fagområder.
Undervisningen lægger vægt på at erkende og udvikle individuelle evner og færdigheder. Vi fokuserer på, at deltagerne skal udvikle tillid og erfaring med at arbejde med egne drømme.
Motivationen for at deltage kan være:
Et år med selvudvikling med drømme i fokus.
Ønske om at forstå og arbejde med egne drømme.
At kunne arbejde med drømme, individuelt eller i grupper. At komplementere sin terapeutiske kompetence.
Program for aftenen:
Information om træningen.
En undervisningsdel om procesorienteret drømmearbejde.
Spørgsmål og svar om forløbet.
Aftenen ledes af Kian Sloth Falck, underviser på forløbet.
"Undervisningen gav en forståelse af drømme på flere niveauer; mentalt, intuitivt, kropsligt, psykologisk, spirituelt osv. Dette gav en dybere indsigt i drømmearbejde og i, at drømme har flere lag."
Grete
"Jeg har nu i større grad en følelse af, at drømmene vil mig vel. Tidligere havde jeg nemt ved at dømme drømmene som negative. Gennem de kreative processer kom jeg flere gange i kontakt med den rene, uskyldige glæde ved at forme. Jeg oplevede også en flow i arbejdet, som jeg ikke har følt på længe. For mig som kunstner blev arbejdet med drømmene en indgang til en større skaberlyst og flow. Noget, der er guld værd, da jeg har følt mig 'stuck' i lang tid."